
SELVFORSVAR
|
Af H. Schumacher, stressreduktions-
og selvforsvarsinstruktør, |
Typisk - men forkert - adfærd |
Rigtig adfærd |
|
Du
møder på din vej en
aggressivt udseende person |
Du har ikke mod til at skifte
over til den anden |
Du
går over på den anden side af
gaden, rask og med sikre skridt, som om du netop havde til hensigt at gå
derover. På den måde undgår du, at der opstår en konfrontation. |
|
Du
har på fornemmelsen, at du
bliver forfulgt |
Du
går videre, mens din frygt
vokser sig større. |
Drej
dig kort om, se personen i øjnene og bliv stående, mens du lader personen
passere dig. |
|
Du
bliver angrebet, men bliver stående |
Dit kropssprog siger: |
Tag
et omgående et skridt fremad
- med venstre fod forrest, hvis du er højrehåndet. Hoftebredde mellem benene,
og knæene let bøjede - ikke overstrakte. Overkrop og hoved rettet opad. |
|
Du
bliver trukket væk i håret. |
Du
forsøger at vriste dig dig løs - hvilket vil være særdeles smertefuldt. |
Pres
med din ene hånd oven på
din anden hånd den fremmede hånd mod dit hoved. På den måde |
|
Du bliver grebet i armen eller i
skulderen |
Du
forsøger - uden held - at
vriste dig løs. |
Selv
om det forekommer absurd, holder du angriberen fast i hans håndled. Dermed opnår du et fast greb. Kan
du ikke få fat i håndleddene, griber du i stedet fat i overtøjet. Før dit
bageste ben fremad - og hav ingen hæmninger, det skal gøre ondt. |
|
Du bliver antastet af en gruppe,
mens |
Du
prøver at forsvare dig med
ord, og håber at nogle af de medrejsende vil komme dig til undsætning, hvad
de ikke gør. |
Tal
målrettet til de andre
passagerer og bed dem om hjælp, fx. "du dér med den grønne jakke, træk
lige i nødbremsen" - eller "dig med mobiltelefonen, ring lige 112" |