Alarmlinjen

Sådan fungerer alarmlinjen:

Virksomheden opretter et gratisnummer, som bemandes ledelsesmæssigt i hele den periode hvor der omdeles aviser. Her kan du ALTID få fat i en leder når du er ude med produkter.

Gå aldrig i diskussion/konfrontation med mennesker eller dyr. Benyt en anden vej, hvis du kan forudse problemer. Vil nogen stjæle produkterne eller cykel, skal du blot lade dem gøre det - det er ting der kan erstattes.

Overfald er heldigvis sjældne og derfor ikke noget man skal være bange for. Skulle det usandsynlige ske, at man oplever tilløb til noget, gør følgende:

Spil ikke helt - brug alarm-linjen

Er der tvivl om noget som helst der vedrører din sikkerhed, så kontakt din leder på det telefonnummer der er oprettet som alarmlinje.

Det er afgørende, ikke at tage chancer. Føler du dig utryg - tag en anden vej. Også hvis det betyder, at et produkt ikke kan leveres.

Hvis du oplever eller bevidner en voldsepisode eller traumatisk hændelse under arbejdet, skal du gøre følgende:

  • Ring 112 (ambulance og politi).
  • Opgiv navn, cpr.nr, lokalitet og problemets karakter.
  • Kan du ikke få fat i politiet skal du ringe til virksomheden alarmlinje.

Uanset hvad, meld altid hændelsen til din budleder!

Læs, hvordan du skal agere, når du antastes - klik her.