Bremser

En cykel skal være forsynet med mindst to uafhængige bremsesystemer, der virker på henholdsvis for- og baghjul.

Bremsning af cyklen skal kunne ske på en sikker og virksom måde ved enhver hastighed og under alle belastningsforhold. Vejrlig må ikke kunne nedsætte bremsernes funktion væsentligt.
Ved bremsesystem, som betjenes med pedalerne, skal fuld bremsevirkning kunne opnås ved nedtrædning af pedalen fra vandret stilling af pedalarmen.

Dele i fodbetjent bremsesystem skal kunne modstå en betjeningskraft på 100 daN (100 kg) . Dele i håndbetjent bremsesystem skal kunne modstå en betjeningskraft på 60 daN (60 kg).

En ladcykel med mere end to hjul skal være forsynet med parkeringsbremse på hjulene, som bærer vareladet.