Sne- og glatføre

Arbejde om vinteren

Hvert år kommer der en periode, hvor det er relevant som arbejdsgiver og ansat at være ekstra opmærksom på eventuelt sne- og glatføre.

Besøg hjemmesiden www.skovlsne.dk, der rummer masser af gode råd, fakta og ideer vedrørende sne- og glatføre.

Når der er problemer med at udføre arbejdet som følge af sne- og glatføre, skal omdeleren melde det til den ansvarlige leder. Denne finder fra situation til situation en løsning for at arbejde sikkert i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens bestemmelser.

Det kan med fordel varsles på forhånd i budlokalet, hvis vejrudsigten melder om mulige problemer, så budene er varsomme og opmærksomme på egen sikkerhed.

 

De 6 gode råd

1.      Sørg for at cykel eller knallert er serviceret og klar til vinteren.

2.      Brug gode lygter, både til cyklen og dig selv.

3.      Brug refleksvest.

4.      Følg med i vejrudsigten, så du er forberedt på vejret, der kommer.

5.      Brug så vidt muligt skridsikkert fodtøj.

6.      Kontakt ansvarlig leder hvis der er problemer med at udføre arbejdet.